På baggrund af en grafik inkluderet i en dækning af Sundhedsministeriets pressemøde i marts 2022, kontaktede Trinitas’ formand, Trine Bargmann, sundhedsminister, Magnus Heunicke, for at informere om vigtigheden af den psykiatriske servicehund og dens arbejde for psykisk sårbare borgere – samt herved en opfordring til at give den psykiatriske servicehund adgang i sundhedsvæsnet. Du kan læse foreningens brev, samt Sundhedsministeriets svar nedenfor. 

“Til Magnus Heunicke.

Jeg tillader mig at kontakte dig, i håb om, at vi sammen kan flytte nogle mentale grænser i vores sund-hedsvæsen. Jeg håber du vil læse mit brev til ende, og tage fat i mig, så vi kan få en samtale om problematikken, uanset hvad du kan/vil gøre ved det.

Vi fulgte selvfølgelig med, da du i starten af marts havde pressemøde vedr. sundhedsvæsnet og dets ændringer.

Vi så med glæde, at du havde valgt at sætte en hund på i grafikken [se grafik ovenfor eller i .pdf-fil], hvilket vi rigtig gerne vil have en snak med dig om.

Vi i foreningen Trinitas hjælper psykisk sårbare borgere med at træne deres hunde op til certificerede psykiatriske servicehunde, dvs. hundene bliver trænet til at kunne følge deres ejer ALLE steder hvor man normalvis ikke må have hunde med – på lige fod med førerhunden. Alle steder, dermed også i sundhedsvæsnet.

Der er heldigvis allerede mange klinikker/ambulatorier og få sengeafsnit der giver adgang til vores servicehunde, men mange borgere møder stadig et nej. Dette mange gange pga manglende viden, men også nogen gange, bare fordi det er lettest bare at sige nej. Dette gør for mange psykisk sårbare borgere, at de ikke kommer afsted, da de simpelthen ikke kan grundet deres psykiske sygdom. Disse afbræk i deres behandlingsforløb, kan være fatale for nogen, og kan give vores samfund endnu flere udgifter på sigt. Men hvis hunden er med, kan de komme afsted og passe deres behandlingsforløb.

Vi ser ved indlæggelser på psykiatrisk afdeling, hvor nogle afdelinger har set værdien i hundens nærvær, at de sårbare kommer sig hurtigere når deres hund er med. Dette giver færre indlæggelser samt hurtigere frie senge, hvilket er en besparelse for samfundet både nu og på sigt. Samtidig giver hunden faktisk en ro og tryghed for andre indlagte, ved bare at være der.

Selvfølgelig kan der være restriktioner for hvor hunden må komme, men det er noget af det, vi også gerne vil tage en snak med dig om.

Vi har i DK en meget stor gruppe psykisk sårbare borgere, der lever gemt for os andre i deres lejligheder, de kommer ikke ud i samfundet grundet deres psykiske sygdomme. Vi lever desværre i et samfund, hvor psykiatrisk sygdom stadig er et tabu, så de føler sig meget alene i livet. De passer ikke ind i vores samfund. Veteraner der kommer hjem fra en tilværelse vi andre på ingen måde kan sætte os ind i, og slet ikke kan hjælpe dem med – de passer slet ikke ind nogen steder.

Vi arbejder sammen med nogle af alle disse borgere, og ved hjælp af en hund, kan de nu begive sig ud i samfundet og være en del af fællesskabet, de kan nu selv handle når det passer dem, og ikke når bostøtten eller familien kan, nogen kan tage et flexjob, så de igen føler de kan bidrage til samfundet. Dette er til gavn både for mennesket, men så sandelig også for samfundet.

Men vi er nødt til at hjælpe dem på vej, så de ikke bliver ved med at møde modstand på vejen, det har de desværre gjort hele livet.

Vi kunne godt tænke os, at der fra din side hurtigt bliver lavet en henstilling/anmodning, og forhåbent-lig senere en lov om, at en psykiatrisk servicehund selvfølgelig skal have adgang på sygehuse soma-tiske- som psykiatriske afdelinger – og det er både på klinikker/ambulatorier og sengeafsnit, hos praktiserende læger, fysioterapeuter, psykologer, psykiater, ja alle offentlige behandlingssteder. Vi skal selvfølgelig have begrundelser med, men det er det vi kan hjælpe hinanden med.

Ved at lave denne henstilling/anmodning, kan du hjælpe den meget store del af psykisk sårbare borgere vi har i DK.

Vi håber, du vil være med til at følge din egen symbolik op, og mødes med os, så vi kan hjælpe rigtig mange borgere i deres hverdag og liv generelt, men så sandelig også gøre noget ved vores fælles-ansvar i samfundet.

Nogen af disse borgere, bliver så gode, at de kræver deres ret, så de klager til ligebehandlingsnævnet om alt, der kan gå ind under handicapdiskriminationsloven. Dette er ærgerligt for forståelsen af brugen af servicehunde, det bliver som en trussel i stedet for, så stederne tør ikke andet sige ja, ellers får de en bøde.

Vi sigter efter forståelsen, og den er ved at komme mange steder. Alle fødevarekæder, apoteker, Matas, Normal, caféer, restauranter og mange andre steder har allerede give deres ja til, at service-hunde selvfølgelig må komme med deres ejer i butikken.

Ligebehandlingsnævnet har givet en psykisk sårbar borger medhold i en anklage mod en praktise-rende læge, der nægtede hendes hund adgang. Det har gjort at de praktiserende lægers organisation henstiller til, at læger giver adgang til borgere med behov for en servicehund, da det ellers er i strid med handicapdiskriminationsloven.

Det vil bare være så godt, hvis det kom fra staten, at vi skal tage vare på alle, også vores psykisk sårbare medborgere, og ikke at det er hvert enkelt sted, der skal stå med porblematikken og tage stilling.

Vi har faktisk en borger der har været indlagt på hjerteafdelingen, hvor overlægen så hvilken effekt borgerens servicehund havde på hans liv, og har nu noteret i journalen, at borgeren har servicehund med, så han ikke behøver diskutere det med afdelingen inden, hvilket gør hans sygdom værre.

Jeg ser frem til at høre fra dig, tak.”