Boris giver Louise friheden til at være en del af fællesskabet til fitness
Kan man tage en psykiatrisk servicehund med i træningscenteret? Louise fortæller, hvordan hendes psykiatriske servicehund, Boris, giver hende støtten til at komme afsted og være sammen med andre mennesker.
“At være fysisk aktiv, har altid været en stor del af mit liv, og jeg elskede at tage i fx fitness eller til yoga,” fortæller Louise.
“Efter jeg blev syg med PTSD, har det ikke været muligt for mig at tage til træning.
Nu er min servicehund Boris blevet min faste træningsmakker. Vi startede med at træne en gang om ugen, og nu træner vi 5 gange om ugen.
Jeg er så glad, det betyder rigtig meget for mig, at vi kommer afsted. Det er sundt for både krop og sjæl og jeg får set og talt med andre mennesker. Jeg har levet enormt isoleret, så det at være en del af et træningsfællesskab, betyder enormt meget for mig.
Der er blevet taget rigtig godt imod os, folk er nysgerrige på at høre om servicehundens funktioner og betydning, de er venlige og hensynsfulde og Boris har fået sin egen lille fanklub.
Hvis jeg får et begyndende angstanfald, tager Boris kontakt til mig, han puffer til mig og hvis jeg ikke lytter “snakker” han til mig. Bliver anfaldet værre, hopper han op til mig og slikker mig i ansigtet.
Koordinator, Trine Bargmann
Har du spørgsmål til vores arbejde? Kontakt vores koodinator, Trine Bargmann.