Kan man tage sin psykiatriske servicehund med på rejser til udlandet? Emil fortæller om sin tur til USA, hvor han havde Alba, sin psykiatriske servicehund, med som støtte. 

“Flyveturen derover gik utrolig fint. Det var Albas første flyvetur. Tror hun troede vi var i et tog, hvilket hun har det rigtig fint med. Efter at have charmeret sig ind på personen i sædet ved siden af os, lagde hun sig til at sove, og sov det meste af turen.

Eneste udfordring var toilettet. Det kunne akkurat godt lade sig gøre at få mast os begge derind.

Vi fløj direkte til Washington D.C. med SAS, og det var en positiv oplevelse. Jeg havde på forhånd ringet til dem for at dobbelttjekke at de havde registreret at jeg havde en servicehund med. Det havde de. De reserverede gratis et ekstra sæde ved siden af mig, så der var god plads til Alba på gulvet.

I lufthavnen ved tjek ind skranten skulle jeg vise Albas EU pas, hendes servicehunde ID (fra Trinitas) og en lægeerklæring. Min læge havde skrevet et dok. hvor der stod følgende: “Emil has a disability. Due to this disability Emil needs a trained servicedog to assist him“.

I lufthavnen i USA skulle vi vise hendes passport igen. Efter det kunne vi frit starte vores eventyr.

USA er et enormt hundevenligt land. Vi fik så ekstremt meget positiv opmærksomhed over alt. Nogen gange var det lidt overvældende. Men for det meste var det hyggeligt. Alba fik kælenavet Rockstar. Både på grund af al den opmærksomhed hun fik og fordi hun elskede at klatre på klipperne.

At rejse med en servicehund i USA er meget nemt. I følge amerikansk lov, så må servicehunde følge dig OVER ALT.

Ingen må tage ekstra penge for en servicehund, f.eks. taxi, hoteller m.m. Og ingen kan nægte ens servicehund adgang. Dvs. at hun kan bo på hoteller, hostel og køre med taxa, bus og tog m.m. som ellers ikke tillader hunde.

Det er ikke er krav at de skal bære vest eller anden tydelig id, og medmindre man skal flyve indlands, så er man aldrig forpligtet til at vise ID. De må ikke en gang spørge efter id.

Det eneste det er tilladt at spørge om er “Is it a service dog?” og “What task is the dog trained to do?“

I USA skelner man mellem en service dog og en emotional support animal.

Emotional support animals har ikke samme rettigheder. Så det er vigtigt at man kan definere hvilke arbejdsopgaver hunden er trænet til.

Der er ingen regler om at det skal være en bestemt organisation, ej heller er det et krav at hunden er certificeret. Alle kan i princippet træne sin egen hund til at blive en servicehund. Jeg plejer at svare at Alba gør “deep pressure therapy and body blocking“.

Deep pressure therapy, har jeg lært hende at gøre når jeg har angst. Og body blocking bruger jeg ofte i supermarkedet, lufthavnen m.m. når jeg står i kø og ikke vil at nogen skal stå lige bag ved mig.

“Emotional support” er ikke nok her. Men ‘trained to dectect anxiety (or and episode of X… hvis man ikke ønsker at fortælle om sin disability) and help to assist through an episode‘ er mere type ordvalg man skal bruge. Andre må aldrig spørge hvilken disability man har, og må heller aldrig bede om at få hunden til at vise specifikke tasks/arbejdsopgaver.

Det virker som om at man er meget mere vant til forskellige typer af servicehunde herovre. Jeg møder i hvert fald ikke samme undren som i Danmark, og har set flere forskellige typer servicehunde i supermarkedet.

På flyveturen hjem skal man huske at udfylde et online skema om at rejse med dyr. Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad det var for et skema, og vi var ekstremt tæt på at blive nægtet at komme med på flyet hjem. Så det vil jeg opfordre andre til at sætte sig lidt bedre ind i.

Vi nød begge turen rigtig meget. Men det var samtidig ret overvældende og vi endte med at forkorte turen. Nu nyder vi at være tilbage i Danmark.”