TERAPIHUND
HVAD ER EN TERAPIHUND?
I modsætning til den psykiatriske servicehund, som hjælper sin ejer, er en terapihund en hund, der hjælper sit menneske/sin ejer med at hjælpe andre.
Ejeren af en terapihund kan være en fagperson, f.eks. en psykolog eller en pædagog, men kan også være en almindelig person, som udbyder hundens hjælpende services til andre, potentielt som bisidder til et møde hos kommunen.
Forskning fra USA og Storbritannien viser, at der kan være store fordele forbundet med at bruge hunde som terapeutiske assistenter. Det er fordele, som er vigtige at udbrede i Danmark.
ANSKAFFELSE OG TRÆNING
Du og din hund skal indgå i et skræddersyet træningsforløb, for at din hund kan blive certificeret terapihund.
Du bliver derfor tilknyttet en træner fra Trinitas, der vurderer hvor langt I er, og derudfra laver et træningsprogram til jer. Programmet er med til at sikre, at I kommer gennem elementerne, så I kan bestå offentlighedstesten og blive certificeret.
CERTIFICERING
For at blive certificeret terapihund, skal din hund består en offentlighedstest, som jeres træning er styret imod og munder ud i. Ved certificering får din hund et dækken hvorpå det fremgår, at din hund er terapihund og “på arbejde”. Du modtager et bevis på certificeringen, samt et ID-kort med foto af jer begge, så du kan bevise, at du er rette ejer og din hund er certificeret.
OBS! Du skal have et fast medlemskab hos Trinitas, så din hunds certificering kan vedligeholdes via re-certificeringer.